MØNSTRIK nr. 15 - Sand / Vand Strikkekit

MØNSTRIK nr. 15 - Sand / Vand Strikkekit

949,00 kr.
Antal:
køb

Gratis fragt!

MØNSTRIK nr. 15 er lavet med inspiration fra sandbunden, der smukt spejler havets formationer, ved en af mine yndlingsstrande på Møn. Vand, sand og sollys giver et levende spil som gengives i trøjens strukturstykke, hvor der laves felter med ret- og vrangmasker.

Trøjen strikkes oppefra og ned og er helt monteringsfri. Der startes med et langt halsstykke i dobbeltstrik og derefter inddeles til raglan og strikkes ret indtil alle udtagninger er lavet. Alle raglanmaskerne strikkes drejet ret for at lave linjerne tydeligere. Ærmerne sættes til hvile mens kroppen strikkes færdig med strukturstrik i felter. Til sidst strikkes ærmerne færdig primært i glatstrik, men med lidt strukturstrik i bunden af ærmerne. Alle kanter er enten i dobbeltstrik, så de passer til halsen, eller med en kort drejet rib så ærmer og krop svæver og ikke går indad.

Størrelse og mål S (M) L (XL) XXL
Trøjen er beregnet med et positive ease på 15-25 cm. Det betyder, at du skal vælge en størrelse, der måler 15-25 cm mere end dit eget brystmål. Har du et brystmål på 92 cm, skal du vælge en størrelse M med en overvidde på 126 cm.
Passer til følgende brystmål: 80-90 (90-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm.

Mål på trøjen

Overvidde: ca. 112 (126) 140 (154) 168 Længde: Bestem selv. Prøv trøjen undervejs.

Materialer Garn på fotos: 1 tråd New Life Wool fra Hjertegarn (100 g = 200 m) farvekode 7050/9032 med 1 tråd Super Kid Silk/Mohair fra Mayflower (25 g = 195 m) farvekode 15. Lignende garner kan naturligvis bruges.

Strikkefasthed 17 masker x 24 pinde pind 5,0 = 10 x 10 cm. Vejledende pindestørrelse: Rundpinde: str. 5,0 mm 100 cm -magic loop teknik til hals og ærmer.

Indhold, strikkekit:

Opskrift til MØNSTRIK nr. 15

New Life Wool - 100 % genbrugsgarn

Super Kid Silk/Mohair

Pinde følger ikke med, men kan tilkøbes.

Opskrifter fra MØNSTRIK er kun til privat brug og må ikke kopieres, videresælges eller omdeles uden aftale med MØNSTRIK. Systematisk salg af produkter lavet efter opskrifter fra MØNSTRIK er ikke tilladt. Garnpakker, strikkekits og opskrifter fra MØNSTRIK refunderes ikke.