MØNSTRIK nr. 09 -Cardigan -Snedriver -strikkekit

MØNSTRIK nr. 09 -Cardigan -Snedriver -strikkekit

849,00 kr.
Antal:
køb

MØNSTRIK nr. 09 - cardigan, er en raglanmodel strikket i glatstrik på to forskellige pindestørrelser, der danner et mønster af snedriver. Trøjen er let og luftig i sit udtryk, med store ballonærmer og kort krop. Du kan selv vælge om du vil strikke trøjen frem og tilbage i glatstrik eller om du vil  bruge 'steeking'; metoden, hvor du blot strikker ret rundt og derefter klipper trøjen igennem på midten. Uanset hvilket metode du vælger strikkes trøjen oppefra og ned. Halsen er en kort rib, som ombukkes og strikkes sammen. Dernæst strikkes der vendepinde for at løfte nakken lidt og så strikkes kroppen med raglanudtagninger som beskrevet. Når alle udtagninger er lavet sættes ærmemaskerne til hvile, imens kroppen strikkes færdig. Når kroppen er strikket færdig samles der masker op langs åbningen og der laves knapstolper med dobbeltstrik. Til sidst strikkes ærmerne.

Størrelse : XS (S) M (L) XL (XXL) Passer til brystmål: 85-90 (90-95) 95-100 (100-105) 106-110 125-130 cm

Både krops- og ærmelængde kan nemt justeres ved at strikke længere.

Indhold: Opskrift, 10 nøgler New Life Wool (genbrugsgarn) i 65% uld og 5 nøgler super kid silk/mohair.

Gratis fragt!