MØNSTRIK nr. 07 - Himmel og Jord // Udsyn over pløjemark -strikkekit

MØNSTRIK nr. 07 - Himmel og Jord // Udsyn over pløjemark -strikkekit

849,00 kr.
Antal:
køb

MØNSTRIK nr. 07 viser udsigten ud over en pløjemark på Møn et sted. Eller måske et andet sted? Det er en klassisk raglantrøje med smuk pasform, en blød høj hals og elegante ballonærmer. Nederste del af trøjen strikkes i strukturstrik med teknikken Royal Quilting, som danner smukke bølgende plovfurer. Trøjen strikkes oppefra og ned i et stykke og er helt monteringsfri. Halsen er i rib, som ombukkes og strikkes sammen. Dernæst strikkes der vendepinde for at lave halsudskæring og så strikkes der ret rundt, imens der laves raglanudtagninger. Når alle udtagninger er lavet sættes ærmemaskerne til hvile, imens kroppen strikkes færdig og derefter strikkes ærmerne færdige.

Størrelse og mål: XS (S) M (L) XL Passer til brystmål: 85-90 cm (90-95 cm) 95-100 cm (100-105 cm) 105-110 cm

Mål på trøjen: Kropsbredde (rundt): ca. 86 cm (90 cm) 93 cm (97 cm) 101 cm

Kropslængde (foran uden halskant): 48 cm (49 cm) 50 cm (51 cm) 52 cm

Ærmelængde (fra ærmegab under ærmet): 47 cm (48 cm) 49 cm (50 cm) 51 cm

Både kropslængde og ærmelængde kan nemt justeres efter ønske ved at strikke kortere eller længere. Prøv trøjen på undervejs og se hvad der passer til din krop.

Indhold:

-Strikkeopskrift til MØNSTRIK nr. 07 -Himmel og Jord

-9 nøgler smukt garn fra New Life Wool -100% genbrugsgarn, 65-70 % uld 30-35 % unknown fibers -læs mere om garnet på hjemmesiden.

-6 nøgler Silk Kid Mohair -76 % Mohair og 24 % Silke.

Der er nok garn til alle størrelser i pakken.

Pinde følger ikke med, men kan tilkøbes på webshoppen.

Vejledende pindestørrelse: Rundpinde: 3,5 mm (60-80 cm) 6,0 mm (60-80 cm)

Opskrifter fra MØNSTRIK er kun til privat brug og må ikke kopieres, videresælges eller omdeles uden aftale med MØNSTRIK. Systematisk salg af produkter lavet efter opskrifter fra MØNSTRIK er ikke tilladt. Garnpakker fra MØNSTRIK refunderes ikke.